Og kan man overhovedet sammenligne de 2 ting?
På ingen måder.
Gua sha massage virker nærmest modsat Botox (forklaring følge senere)
Med regelmæssig brug kan gua sha hjælpe med at afspænde de muskler der giver rynker samt mindske rynkerne ved at øge bindevævets “fugtmætning” og hudens kollagenproduktion. Det er videnskabeligt bevist via dette studie. Botox derimod lammer musklen i en kort periode.
Så, hvad mener vi med at Gua Sha virker modsat Botox?
Som holistiske hudterapeuter arbejder vi med hudens egne fysiologiske processer for dybderens, reparation og fornyelse. Når vi udfører en korrekt gua sha massage, er vi inde og aktivere 4 systemer som har altafgørende betydning for hudens sundhed, nemlig; Nervesystemet, bindevævet, kredsløbet og lymfesystemet.
Bindevæv
Vi arbejder med bindevævet for at "opstramme" og hydrere huden indefra.
Bindevævet er det væv, der ligger mellem huden og musklerne.
Tid, stress og traume gør bindevævet svagt. Med andre ord, slipper huden “væk” fra musklerne, og det giver rynker og slap hud.
Med de rette teknikker styrker vi forholdet mellem vores hud og musklerne. Cirkulationen øges, og det giver en forbedret hudtone i ansigtet med lifting effekt.
Bindevævet er samtidigt vores huds “vandningsanlæg”. Det er fyldt med bittesmå “vandtråde” der hydrerer huden. Ved spænding og stagnation svækkes denne funktion. Dvs, at når vi strækker bindevævet med gua sha teknikkerne og samtidig løsner muskelspændingerne, så flyder væsken i bindevævet bedre, og huden fugtmættes og “fyldes” op indefra – helt uden brug af filler.
Den øgede blodgennemstrømning, som gua sha massagen skaber, bringer næringsstoffer til huden hvilket bl.a. er med til at booste hudfornyelsen.
De gentagne massagestrøg med gua sha’en over huden stimulerer blodgennemstrømningen. Måden du kan se, om blodgennemstrømningen er aktiveret er, når huden bliver svagt rosa. Gennem den øgede blodgennemstrømning kommer der ekstra ilt og næring til huden, og dermed en øget glød og hudfornyelse.
Lymfedrænage
Betragt lymfedrænage som en indre dybderens.
Gua sha massage afsluttes altid med en blid lymfedrænage, som renser huden indefra.
Lymfevæsken er en klar væske, der bl.a. indeholder affaldsstoffer fra cellerne i kroppens væv. Den kan også indeholde fremmede organismer eller partikler som bakterier, virus osv. Når lymfevæsken når til lymfeknuderne, vil den blive renset, det er derfor oplagt at kalde lymfeknuderne for vores rensningsanlæg. Når vi laver en lymfedrænage, arbejder vi altid langs lymfebanerne og i lymfesystemets retning.
Lymfens opgave er bl.a. at føre overskudsvæsken væk fra huden og rense kroppen for fremmede mikroorganismer og affaldsstoffer. Hvis lymfesystemet er skadet, eller dens funktion nedsat, så samles væsken i huden. Der kan derfor opstå et lymfødem, som fører til hævelser, smerter og øget risiko for infektioner.
Ved hjælp af lymfedrænagen kan vi stimulere lymfekredsløbet, og på den måde fjerne væskeansamlingerne i huden. Ved stimulering af lymfen, kan vi også hjælpe mange forskellige hudtilstande som f.eks. bumser, urenheder, sensitivitet, cellulite og rødme.
Nervesystem
Nervesystemet er det allervigtigste system, når vi skal reparere huden. Vi kan nemlig ikke være i en tilstand af kamp/flugt, og samtidig forny huden. Derfor er aktivering af det beroligende parasympatiske nervesystem et must for sund hud.
En af genvejene til et afslappet nervesystem er berøring, og kroppen skelner altså ikke om berøring kommer fra andre eller os selv. Det er derfor, du bliver så afslappet af at lave gua sha massage, og det behøver ikke tage mere end 5-10 min. at få denne beroligende effekt.
Hvad gør botox ved huden?
Botulinumtoksin (også kaldet Botox) er et protein og et neurotoxin, som dannes af bakterien Clostridium botulinum, og kan føre til den dødelige sygdom botulisme / pølseforgiftning.
Til trods for at botox er giftigt, bliver det brugt i meget små doser til at behandle muskelspasmer både for medicinske problemer og til kosmetiske formål.
Toksinet Botox hæmmer frigørelsen af neurotransmitter i hjernen, som er ansvarlig for at muskelfibrene trækker sig sammen. Ved at indsprøjte en meget lille dosis botulinumtoksin i en overaktiv muskel, kan musklen “lammes” i en periode på 4 til 6 måneder.
Desværre vil gentagne injektioner med Botox gøre musklen svag på sigt, fordi den ikke er i brug, og nogle kan endda opleve at huden bliver tyndere. Lidt ligesom når man ikke træner kroppens muskler, så bliver huden også mere slap.
Men hvad er så forskellen på gua sha massage og botox?
Gua sha skaber flow for at forbedre hud tekstur og mindsker rynker over tid. Samtidigt går det via sine berøringer ind og påvirker det parasympatiske nervesystem, så man automatisk bliver roligere. Så gua sha massage er ikke kun et udvendigt resultat, men også helt klart et indre. Et godt alternativ til dem som gerne vil tage sig af såvel sindet som kroppen.
Botox skaber stagnering ved at hindre musklens bevægeevne så rynken ikke kan dannes.
Karikeret sat op, er det et spørgsmål om naturlig flow kontra negativ stagnation.
Er det sikkert at udføre gua sha massage hvis du har fået Botox?
Vi har spurgt et par af vores yndlings hud eksperter om spørgsmål for at få en ekstern vurdering af dette:
Laura Bonné fra Amazing Space
“Ansigtet kan miste vigtig mimik ved brug af Botox, og derfor er det både effektivt og godt med vævs stimulering, som passiv motion for de hæmmede områder. Det er efter min overbevisning sikkert at udføre gua sha massage over filler og botox. Fillere kan blive hårde og har derfor godt af regelmæssig massage. Dog vil massage få fillerne til at forsvinde hurtigere. Dette skal man være opmærksom på inden start”
Cecily Braden - Førende gua sha underviser i USA
“Det klart er at foretrække at arbejde med hud, der ikke er blevet brugt Botox på af den simple grund, at du vil se langt større resultater med gua sha massagen, hvis alle dine ansigtsmuskler fungerer som de skal. Dog er det ikke skadeligt at lave gua sha over Botox, tværtimod - det er vigtigt manuelt at skabe flow i hud, bindevæv og muskler på områder med svækket bevægeevne”
Cecily påpeger ligeledes, at gua sha massage på filler, vil få fillerne til at forsvinde hurtigere pga. den øgede blodcirkulation til området.