Hurtig-guide til gua sha massage

Forberedelse

Inden at du starter på din gua sha massage, så skal din hud være ny renset. 

Det er desuden vigtigt, at have et produkt på huden, inden at du begynder at skrabe med gua sha'en, så du ikke laver skade på huden. Vi anbefaler en god ansigtsolie eller facebalm, da hverken en serum eller ansigtscreme vil trænge hurtigt nok ind i huden, og du vil dermed have for lidt fugtighed at arbejde med under din gua sha massage.

Har du fedtet eller uren hud, skal du ikke være bekymret for at have masser af fugt i ansigtet. Det handler blot om at du vælger den rette olie eller balm til din hudtype. Hvis du er i tvivl om, hvilket produkt der er bedst til din hud, så læs mere HER

Teknikker

Vi har designet og udviklet flere forskellige typer gua sha'er gennem de seneste mange år. Alle gua sha'er har forskellige former - til forskellige formål. Hvis du ikke ved, hviken gua sha du skal vælge, kan du finde en løsning HER.

Når vi udfører gua sha massage, arbejder vi  med de 4 organsystemer; 

  1. musklerne
  2. kredsløbet
  3. bindevævet
  4. lymfesystemet.

Til hver af disse systemer bruger vi forskellige sider på gua sha'en, forskellige typer tryk, tempo og vinkler.  

Vinkler og tryk

Det er især vigtigt at huske på, at trykket og vinklen er altafgørende for, at du får det optimale ud af din gua sha behandling.

90 ° vinkel: 

Medium / fast tryk

Med denne vinkel og pres kan få ansigtsmusklerne til at slappe af. Forestil dig, at gua sha’en  smelter ind i musklerne. Bevægelserne er små skrab frem og tilbage eller op og ned over det spændte område. Tempoet er medium. 

Let tryk

Med denne vinkel og tryk giver du glød til huden. Bevægelsen er frem og tilbage, op og ned og zigzag. Tempoet er hurtigt. Du skal lave en friktionsmassage på hudoverfladen 

20-45 ° vinkel

Med let / medium tryk i opadgående retning. Dette er positionen for ansigtsløft. Tempoet er langsomt til mellem. 

0-15 ° vinkel

Med et fjer-let tryk i retningen af lymfe, dvs. fra midten af ansigtet ud mod ørerne og ned ad halsen. På denne måde bruger du din gua sha til lymfedrænage. Tempoet er meget langsomt. Forestil dig at du trækker en lille vandballon under din hud. 

Glatte sider

De glatte sider på vores gua sha'er samt den høje kant på sculpt = side 4 anvendes til;

  • Lymfedrænage
  • Lifting

Lymfedrænage

Vi afslutter altid hver gua sha behandling med en lymfedrænage f.eks. ved hævelser under øjne, urenheder etc. 

Under lymfedrænagen er vinklen på Gua Sha'en flad mod huden og trykket skal være fjerlet og tempoet helt roligt. 

Lifting

Når du vil arbejde med lifting, så arbejder du med bindevævet som befinder sig lige mellem hudoverfladen og musklerne. Lifting vil sige, at man masserer bindevævet og det løse hud. Ved lifting skal du bruge et medium tryk og gua sha’ens vinkel skal være så flad som muligt, fordi jo mere kontakt gua sha’en har med huden, jo bedre virker det. Lifting bevægelser er altid opad, da du skal modarbejde tyngdekraften. Tempoet er langsomt til medium.

Takkede sider - Glød og hudfornyelse

De takkede sider sætter gang i blodcirkulationen. Betragt de takkede sider som et slags viskelæder der udglatter fine linjer, mindsker porer etc.

Vinkel på gua sha’en skal være 90-45 grader mod huden og trykket let, når du arbejder med gua sha'en. Tempoet skal være raskt så gua sha’en laver en glidende friktion på huden indtil den er svagt lyserød (aldrig rød!) 

Buerne/ender - Afspænding af musklerne

Buerne/enderne bruges til at afslappe og afstresse muskler samt modvirke muskelspændinger og dermed reducere rynker. 

Når du arbejder med muskler/spændinger, så skal gua sha'en placeres i en 90 grader vinkel mod huden. Trykket skal være fast - men altid behageligt. Tempoet skal være små bevægelser frem og tilbage koncentreret omkring det spændte område.

Du finder hele vores gua sha sortiment HER

← Ældre Nyere →