Hvordan kan stress påvirke din hud?

Du har måske oplevet det, din hud går amok i perioder, hvor du har alt for travlt, har alt for meget at tænke på, eller bare på ingen måder er i flow. Det viser sig måske som inflammation, tørhed, urenheder, rødme osv.

Det, der sker, er, at din hud prøver at skabe kontakt med dig og prøver at fortælle dig, at noget ikke helt er, som det skal være. Din opgave er nu at tage ansvar for din hud og lytte til, hvad din krop fortæller dig. Vi lover dig, at hvis du virkelig begynder at lytte til din krop, kan du skabe intet mindre end mirakler for den.

Hvordan kan det hænge sammen?

Din krop har en selvhelbredende kraft! Der kommer flere og flere videnskabelige beviser på, hvordan eksterne livsstilsfaktorer som ernæring, miljø, motion, positive eller negative tanker og følelser påvirker helt bogstaveligt vores dna. Hvad har det så med stress at gøre? Din krop producerer mange forskellige hormoner, og det skal den også. Det, der bliver problemet, er, hvis der ikke er balance i dine hormoner, f.eks. hvis du får produceret for mange stresshormoner. Når kroppen bliver udsat for farer/stress, aktiverer den det sympatiske nervesystem, det er på sin vis ikke en dårlig ting, det betyder nemlig, din krop gør sig klar til kamp. Din krybdyrhjerne kender desværre bare ikke forskel på, når du er udsat for rigtig farer eller blot får udløst din stressrespons pga. negative tanker, stress på arbejdet, problemer i familien osv. Problemet opstår, hvis du konstant aktiverer din stressrespons i løbet af dagen. Det, der sker, er, at så længe din stressrespons er aktiveret, beskæftiger kroppen sig ikke med langsigtede problemer som cellefornyelse, reparation af sig selv og bekæmpelse af hudens aldring. Den er i fuld gang med at kæmpe for overlevelse og med at slukke akutte ildebrande i kroppen. Når inflammationen bliver for stor, kan den i nogle tilfælde begynde at vise sig som hudproblemer i mange forskellige former og til sidst resultere i sygdom. Allerede når de første hudproblemer viser sig, så lad være med at ignorere dem, men begynd at lytte til din krop. Vi siger ikke, det gælder alle hudproblemer, men mange er stressrelateret, om ikke andet vil din krop nemmere kunne bekæmpe den bakterie eller virus, du har fået, hvis den har ro til at gøre sit arbejde. Opskriften er enkel nok; du skal aktivere din afslapningsrespons, så det parasympatiske nervesystem også kommer lidt på banen.

Det var hele denne her snak, der fik os til at skabe Calmlish (tidligere: Honest Beauty Talks) i sin tid samt drømmen om at skabe et skønhedsprodukt, der også går ind og aktiverer din afslapningsrespons. Et lækkert skønhedsprodukt og ritual, der giver dig et pusterum i din hverdag, samtidig med du får plejet din hud og dit sind. 

← Ældre Nyere →